Jobdetaljer

Ansøg nu


Henvis job: Send til en ven
  • Del dette på Facebook
  • Del dette på LinkedIn

Tilføj Tilføj til Gemte job

Tilbage

Servicechef til Malerafdeling 

Vil du være med til at lede og udvikle et forretningsområde? Kunne du tænkte dig at stå i spidsen for en malerafdeling, hvor fokus er på faglighed, kvalitet og teamet? Og har du lyst til at være en del af MT Højgaard Danmark, en af Nordens største entreprenørvirksomheder, hvor vi kobler 100 års erfaring med godt håndværk? 

Som vores nye servicechef bliver du ansvarlig for malerarbejder i Byggeservice. Udover at være fagligt ansvarlig med det overordnede ledelses- og driftsansvar, bliver du også en del af ledergruppen i vores afdeling Byggeservice. Du refererer direkte til servicedirektøren. 

”Du får med dette job dit eget forretningsområde, som du i høj grad selv præger. Så længe du opbygger et solidt team, der bidrager til en helstøbt serviceforretning, får du vide rammer hos os. I hverdagen har du desuden rig mulighed for sparring med dine andre lederkolleger”, fortæller din kommende leder, servicedirektør Morten Sander Dunch 

I Byggeservice er der 15 funktionærer, der til dagligt beskæftiger over 100 servicehåndværkere fordelt på tømrere, murere, betonarbejdere, malere. Opgaverne, som udføres, er både små og mellemstore serviceopgaver samt support på flere af MT Højgaard Danmarks store entrepriseopgaver. 

Opgaver og ansvarsområder

Som vores nye servicechef får du en central rolle i, at driften og udviklingsplanerne bliver en succes. Det betyder, at du har ansvaret for at opbygge og fastholde Byggeservices markedsposition indenfor malerfaget samt at drive det forretningsområde. Det er dit ansvar, at vores leverancer sker rettidigt og i høj kvalitet. 
Forretningsområdet er en del af en strategi om at være en full-service virksomhed, der kan varetage alle store arkitektfag. Vi forventer, at du selvstændigt tager ansvar for en vigtig del af vores forretning, og at dit store engagement går hånd i hånd med omhu for faglighed og godt branchekendskab. 

Udover det overordnede ansvar bliver dine primære arbejdsopgaver at:

  • planlægge og koordinere malerentrepriser samt det kvalitets- og tidsmæssige ansvar for gennemførelsen
  • følge op på budgetter og fakturering
  • koordinere og samarbejde med de øvrige produktionsledere i Byggeservice
  • deltage i tilbudsfasen og projekteringsfasen for at opnå optimal pris og rigtige løsninger
  • sikre overholdelse af kvalitets-, miljø- og sikkerhedskrav
  • deltage i bygherremøder, byggemøder og lignende
  • være ansvarlig for leverandører og eksterne samarbejdspartnere
  • være kundeansvarlig

Det er vigtigt, at du er selvstændig og selv tager initiativ til at løse de mangeartede opgaver, du har. Du bliver tilknyttet vores kontor på Banemarksvej i Brøndby, men du skal trives med en hverdag, der både byder på kontormiljø og sikkerhedssko.  

Om dig

Personen vi leder efter, er en synlig og tilgængelig leder, der kan samarbejde, har en god forretningsforståelse samt et skarpt øje for godt købmandskab. Du har mindst fem års erfaring fra en lignende stilling, og din baggrund er håndværksmæssig inden for malerfaget, og gerne med en teknisk overbygning. Måske har du erfaring som selvstændig, men ønsker det økonomiske og faglige rygstød, som du får i en stor virksomhed som vores. Du er vant til at regne tilbud på større malerentrepriser, men du kan også give en hurtig overslagspris. 

Du navigerer godt i et omskifteligt miljø, og trives både på kontoret og ude på pladsen. Du har en naturlig gennemslagskraft, og nyder at tage ansvar for forandring og udvikling. Du har erfaring med ledelse fra entreprenørbranchen, og du er vant til at have personaleansvaret for funktionærer, formænd og timelønnede. Vi regner derudover med, at du har et godt kendskab til entrepriseret AB 18 og ABT 18. 

Som person er du kendetegnet ved et højt drive og en løsningsorienteret tilgang til problemstillinger. Du evner at samarbejde på tværs af organisationen, og du tilgår enhver opgave med udgangspunkt i dialog, respekt og videndeling. 

Vi tilbyder

I MT Højgaard Danmark vil du blive en del af en organisation med et højt fagligt kompetenceniveau. Vi har masser af inspirerende og komplekse samarbejdsbaserede opgaver, som du bliver en del af, og dine kolleger er både ambitiøse og kompetente. Derudover er der rig mulighed for at blive videreuddannet og udvikle dig fagligt med udgangspunkt i din egen personlige udviklingsplan.

Her er styrken i vores projektkultur 

Hos os står projekterne øverst. Hver dag arbejder vi på at styrke vores projektkultur, så vi sikrer, at kunderne modtager projektet til aftalt tid og i aftalt kvalitet. Det mål bidrager du til, når du går på arbejde i MT Højgaard Danmark. 

Silotankegang, hvor enhver kun har fokus på eget område, er ikke vejen frem hos os. Derfor vil du opleve, at vi ikke har sektioner med egne mål eller pengekasser. Vores vigtigste mål er at skabe gode projekter, og det gør vi som én samlet virksomhed.  

Ansøgning

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Servicedirektør Morten Sander Dunch på telefon +45 2270 9102.
Vi ser frem til at modtage dit CV via ansøgningslinket og inviterer løbende kandidater til samtale.

Hos MT Højgaard Danmark skaber vi de rum, vi lever, arbejder og bevæger os i. Vi kombinerer vores viden med godt håndværk, og samarbejde er vores vigtigste byggemateriale. Sådan har det været i mere end 100 år. Mød os på mth.dk