Jobdetaljer



Henvis job: Send til en ven
  • Del dette på Facebook
  • Del dette på LinkedIn

Tilføj Tilføj til Gemte job

Tilbage

Bygningsstruktørlærlinge (ung/voksen) til kæmpe stort anlægsprojekt i København

Vil du være med til at arbejde på et af de vigtigste anlægsarbejder i København, hvor Østerbro skal forbindes med Nordhavnen? Lige nu søger vi to bygningsstruktørlærlinge, som skal være med til at anlægge ’Nordhavnstunnellen’ , hvor vi snart står over for at skulle i gang med at støbe selve tunnelelementerne. Det er en kæmpe stor opgave, og hvis du er frisk, har gå-på mod og er villig til at lære, så kan det være dig vi søger. 

Arbejdsopgaver

Hos MT Højgaard Danmark lærer du, at faglighed og fællesskab ligger i vores DNA. Samarbejde er vores kerneværdi nummer et, og det bliver derfor en vigtig del af din hverdag. Vi vil klæde dig på med grundig viden om, hvad der skal til for at blive en dygtig struktør. 

Dine arbejdsopgaver bliver afvekslende og du lærer bl.a:

  • at fremstille, forstå og fortolke bygningstegninger og bygningsplaner
  • om sikkerhed på byggepladsen, kvalitetskontrol og bygningsstandarder
  • om opførelse af råhus og in-situ konstruktioner, herunder nivellering og afsætning
  • at tildanne og placere armering i store og små armeringskonstruktioner
  • at tildanne forskalling til alt fra store tunnelkonstruktioner til teknisk svær opsnøring af trapper
  • at udføre betonudstøbninger og efterbehandling af betonoverflader 

Vi forventer

Din indstilling til arbejdet er vigtigt for os. Vi forventer desuden, at du:

  • kan tale både dansk og polsk, da du vil komme til at gå i polske sjak
  • er motiveret for at lære
  • er pligtopfyldende
  • er mødestabil
  • har kørekort B eller er tilmeldt undervisning

Vi tilbyder

Du bliver en del af fagområdet Råhus Øst, hvor der er højt til loftet og en uformel omgangstone. Derudover får du:

  • et trygt og sikkert arbejdsmiljø
  • en varierende dagligdag
  • spændende bygge- og anlægsprojekter
  • masser af ansvar
  • sociale arrangementer med kollegaer og virksomhedens andre lærlinge
  • mulighed for fast job efter endt læretid

Ansøgning 

Hvis ovenstående lyder interessant, så kontakt Produktionsdirektør, Råhus Øst, Jesper Brorson på tlf. +45 2270 0480. 

Hos MT Højgaard Danmark skaber vi de rum, vi lever, arbejder og bevæger os i. Vi kombinerer vores viden med godt håndværk, og samarbejde er vores vigtigste byggemateriale. Sådan har det været i mere end 100 år. Mød os på mth.dk