Jobdetaljer

Ansøg nu


Henvis job: Send til en ven
  • Del dette på Facebook
  • Del dette på LinkedIn

Tilføj Tilføj til Gemte job

Tilbage

Erfaren Projektleder, anlægsingeniør: du sætter dit præg på vores infrastrukturprojekter

Vi søger dig, som kan og vil lede et af vores projekter ved Aarhus – det drejer sig om omlægninger af afvandingsledninger samt nye regnvandsbassiner. Går du efter et job, hvor du er ”herre i eget hus”, så ring til Casper Gram, Områdechef, Jord og Ledninger på +45 2270 9903 og hør nærmere om jobbet. 

Du får et stort fagligt bagland at trække på, og du deltager aktivt i vores ambitioner om at vinde store projekter i Jylland. Med andre ord får du hos os muligheden for at drive fremtidens infrastrukturprojekter: vi er MT Højgaard Danmark, en af Nordens største entreprenørvirksomheder. 

Din hverdag

Din dagligdag er på byggepladsen og du har altid adgang til et stort bagland af viden, erfaring og kollegial opbakning

”Når du refererer til mig, vil du opleve, at jeg giver dig en høj grad af frihed som projektleder. Jeg kigger dig ikke over skulderen men forventer omvendt, at du tænker selvstændigt og tager ansvar. Og jeg står på mål for det, du gør – du kan regne 100% med min opbakning”, udtaler din kommende leder Områdechef, Jord og Ledninger, Casper Gram.

Casper har brug for, at du tager ansvaret for at styre projektet og lede stærke egenproduktionsteams inden for jord og ledninger. Det er teams, som leverer nogle af branchens bedste faglige løsninger. 

Du bliver ansvarlig for den tekniske gennemførelse af projektet såvel som den overordnede styring. Du har daglig ledelse af byggepladsen, hvor du:

  • planlægger og koordinerer opgaver samt følger op på tid og økonomi
  • sikrer overholdelse af kvalitets-, miljø- og sikkerhedskrav
  • skaber et godt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere og inviterer til åben og faglig dialog
  • leverer god kvalitet til aftalt tid

Hvis du efter projektets afslutning kobles på et af vores store projekter, bliver det for at bistå projektchefen med den daglige byggepladsledelse, hvilket omfatter produktion, planlægning, styring og byggepladskoordinering

Se mere om fagområdet Jord og Ledninger i MT Højgaard Danmark her. 

Du kan vælge, hvilket kontor, du vil arbejde ud fra: Risskov (ved Aarhus) eller Fredericia.

Vi tilbyder 

Du kommer til at blive en del af et fagområde, hvor vi trives fagligt og socialt. Vi ønsker at vokse fra vores nuværende størrelse, og du får mulighed for indflydelse på hvilke opgaver, vi byder på.

I MT Højgaard Danmark har vi i over 100 år været kendt for vores store og komplekse bygge– og anlægsprojekter. Vi udfører blandt andet broer, veje, byggegruber, domiciler, hospitaler, pumpestationer, skoler, kultur- og sportsfaciliteter samt biotek- og medicinalbyggerier.

Vi har konstant cirka 100 projekter kørende i størrelser fra 50.000 til to milliarder kroner. For dig betyder det, at du kan få mulighed for at rykke rundt og udvikle dig fra projekt til projekt efter aftale med din leder. Hos os har vi praktikanter, der er blevet til produktionsledere, og projektledere der er blevet projektdirektører. Mulighederne er mange i MT Højgaard Danmark.  

Kan du se dig selv i vores måde at drive projekter på?  

Silotankegang, hvor enhver kun har fokus på eget område, er uacceptabelt hos os. Derfor vil du opleve, at vi ikke har sektioner med egne mål eller pengekasser. Vores eneste og vigtigste mål er at skabe gode projekter, og det gør vi som én samlet virksomhed.  

Din profil: du har en stærk og langvarig anlægsfaglig baggrund  

For os betyder det, at du har en bred anlægsteknisk, økonomisk og lovgivningsmæssig indsigt. Vi forventer, at du har erfaring med at samarbejde med både produktionsledere og formænd.

Du er vant til at arbejde selvstændigt og trives med at tage ansvar. Du agerer som en teamplayer med en synlig og motiverende ledelsesstil. Som person er du kendetegnet ved et stort drive og en løsningsorienteret tilgang til problemstillinger. Du evner at samarbejde på tværs af organisationen og tilgår enhver opgave med udgangspunkt i dialog, respekt og videndeling.

Vi forestiller os, at du er uddannet ingeniør eller bygningskonstruktør – men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du er en god projektleder inden for anlægsarbejde. 

Ansøg

Send dit CV via ansøgningslinket   

Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Casper Gram, Områdechef, Jord og Ledninger på +45 2270 9903.

Hos MT Højgaard Danmark kombinerer vi viden med godt håndværk, og samarbejde er vores vigtigste byggemateriale. Sådan har det været i mere end 100 år.