Job Details

Apply Now


Refer Job: Send to a Friend
  • Share this on Facebook
  • Share this on LinkedIn

Add Add to Saved Jobs

Back

Produktionsleder

Har du lyst til at blive en del af en virksomhed, som kobler 100 års erfaring sammen med godt håndværk? Har du evnerne til at gå forrest og motivere dit team til at skabe gode resultater? Så får du her muligheden for at tage ansvaret for dit eget område som vores nye produktionsleder i MT Højgaard Danmarks tømrerafdeling. Dit tømrerteam er pt. koblet på et højprofileret projekt i København.

Vi søger en produktionsleder til styring af egenproduktion i vores tømrerafdeling. Du bliver tilknyttet vores kontor i Søborg og refererer i hverdagen til produktionschefen på det projekt, som dit tømrerteam er koblet på. 

Det er vigtigt for os, at dit mindset er i overensstemmelse med MT Højgaard Danmarks; nemlig at vi sætter projektet først ved at have fokus på den høje faglighed og et godt samarbejde på tværs af hele vores virksomhed. Tømrerafdelingen er, ligesom andre afdelinger, kendetegnet ved, at vi har et godt sammenhold, masser af dygtige kollegaer og mere end 100 års erfaring med at gennemføre et vellykket projekt til aftalt tid, pris og kvalitet. Du kan derfor se frem til at udvikle dig fagligt og blive en del af et stærkt team og en virksomhed, der vægter samarbejde højt.

En udfordrende hverdag

Som produktionsleder har du varierende opgaver inden for produktionsledelse, økonomi og planlægning. Du er ansvarlig for at:

  • håndtere materialeleverancer og indkøb
  • sikre at projektets opgaver bliver registreret og dokumenteret i vores projektledelsessystem Dalux
  • stå for kontaktflader til bygherre og øvrige samarbejdspartnere

Du har den daglige ledelse af formændene og de timelønnede på pladsen og på større byggesager. Du indgår akkorder med timelønnede medarbejdere. Projekterne udføres i forskellige entrepriseformer og du bliver en central del af teamet. Har du i forvejen stor erfaring med både egenproduktion, planlægning af tid samt generel styring, har vi også opgaver i hovedentrepriser, som vi kan udfordre dig med. I tømrerafdelingen har vi opgaver i størrelsen 5-200 millioner.

Om dig

Som vores nye produktionsleder er du god til at motivere, og til at lede og udvikle dit projektteam. Du har tømrer- eller snedkerbaggrund og er formentlig uddannet bygningskonstruktør, ingeniør eller tilsvarende suppleret med en masse erfaring og forståelse for godt købmandskab.

Du arbejder måske allerede i dag med store entrepriser inden for tømrerproduktion og styring, og du har minimum 2 års erfaring med entrepriseledelse af både fag- og hovedentrepriser. Derudover har du erfaring med ovenstående opgaver og ansvarsområder.

For at opnå succes i rollen som produktionsleder, skal du kunne balancere mellem den gode købmand, en skarp forhandler og samtidig være en seriøs og kompetent produktionsleder, som forstår sin rolle og bevarer det gode forhold til vores kunder.

Vi tilbyder

I MT Højgaard Danmark vil du blive en del af en organisation med et højt fagligt kompetenceniveau. Vi har masser af inspirerende og komplekse samarbejdsbaserede opgaver, som du bliver en del af, og dine kolleger er både ambitiøse og kompetente. Derudover er der rig mulighed for at blive videreuddannet og udvikle dig fagligt med udgangspunkt i din egen personlige udviklingsplan.

Ansøgning

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Produktionsdirektør Tomas Rosentoft på +45 2270 9337. Vi ser frem til at modtage dit CV. Vi holder løbende samtaler med henblik på snarlig tiltrædelse.

Hos MT Højgaard Danmark kombinerer vi viden med godt håndværk, og samarbejde er vores vigtigste byggemateriale. Sådan har det været i mere end 100 år.