Job Details

Apply Now


Refer Job: Send to a Friend
  • Share this on Facebook
  • Share this on LinkedIn

Add Add to Saved Jobs

Back

Projektleder til Garanti & Service

-Vi søger dig, som trives med at finde den rigtige løsning for alle parter. Dig som trives med stor frihed til at planlægge dit eget arbejde. Du sørger for, at vi juridisk og byggeteknisk kommer helt i mål med vores projekter.  Vi er MT Højgaard Danmark, en af Nordens største entreprenørvirksomheder.

Som projektleder i Garanti & Service får du aktivt ansvaret for gennemførelsen af garantisager på vores projekter fra start til slut samt vejledningsopgaver på igangværende byggeprojekter. Du bliver en del af forretningsområdet, der beskæftiger sig med bygge- og renoveringsopgaver herunder bolig- og erhvervsbyggerier samt institutions- og skolebyggerier. 

Din hverdag, opgaver & ansvarsområder

Din leder Per Andreasen, fortæller: ”Hos os får du en hverdag med en stor afveksling, fordi du kobles på såvel store som helt små garantisager samt eventuelt syns- og skønssager og voldgiftssager. Du har tiden til at sørge for, at vi professionelt kommer helt i mål både juridisk og byggeteknisk. Og du gør det ved at samarbejde og balancere i krydsfeltet mellem egne kolleger og ledere, rådgivere, underentreprenører samt bygherrer”.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • gennemføre 1 og 5 årsgennemgange og øvrige reklamationsopgaver
  • gennemføre teknisk vejledning på vores byggepladser
  • forhandle med bygherrer, rådgivere og entreprenører
  • planlægge og koordinere opgaverne samt følge op på kvalitet, tid og økonomi
  • sikre overholdelse af kvalitet, miljø- og sikkerhedskravene
  • sikre et tæt samarbejde, en åben dialog og ikke mindst den optimale løsning for kunden

Du bliver tilknyttet vores kontor i Søborg og varetager vejledningsopgaver på de enkelte sager, primært på Sjælland. Du bliver del af et team med mangeårig erfaring og kompetencer inden for garantisager.

Om dig

Vi forestiller os, at du er uddannet bygningskonstruktør, ingeniør, arkitekt eller tilsvarende, gerne suppleret med en håndværkeruddannelse. Du har erfaring med fagtilsyn, kvalitetssikringsarbejde og gerne kendskab til byggejura – vi bygger den viden på, som du måtte mangle. Du er vant til at samarbejde på tværs af funktioner.

Du har gode IT-kundskaber og formår hurtigt at sætte dig ind i nye systemer. Hvis du kender Dalux, er det en fordel.

Derudover lægger vi vægt på, at du som person: 

  • er initiativrig og engageret
  • arbejder systematisk og struktureret
  • har et godt humør og evner at indgå i et tæt teamsamarbejde med dine kollegaer
  • har åbenhed som en naturlig del af din måde at arbejde på
  • trives med byggetekniske uenigheder, fordi du motiveres af at løse dem på en professionel måde.

Vi tilbyder

  • Et selvstændigt og ansvarsfuldt job
  • Gode muligheder for personlig udvikling
  • Løn og ansættelsesvilkår, der matcher dine kvalifikationer

Kan du genkende sig selv i vores værdier?

MT Højgaard Danmark er en projektvirksomhed med stort P. Vi lever af vores evne til at styre anlægs-, bygge- og renoveringsprojekter. Det betyder, at dit arbejde handler om at skabe værdi på projekterne. Derfor opfordrer vi dig også til jævnligt at besøge vores byggepladser, for at få en forståelse af arbejdsgangene. Vi sørger for sikkerhedsudstyret, og der er altid kaffe på kanden. 

Ansøgning

Vil du vide mere, så kontakt Chef for Garanti og Service, Per Andreasen på telefon +45 2558 6082. 
Du søger jobbet via ansøgningslinket.

Hos MT Højgaard Danmark kombinerer vi viden med godt håndværk, og samarbejde er vores vigtigste byggemateriale. Sådan har det været i mere end 100 år.