Jobdetaljer

Ansøg nu


Henvis job: Send til en ven
  • Del dette på Facebook
  • Del dette på LinkedIn

Tilføj Tilføj til Gemte job

Tilbage

Tilbudsberegner, tømrer egenproduktion

Vi har brug for en ny kollega som vil være en del af vores tilbudsteam og vinde de bedste tilbud på Sjælland. Har du præcision, omhu og vindermentalitet? Og lyst til at blive en del af en virksomhed, som kobler 100 års erfaring sammen med godt håndværk? Så er du muligvis vores nye tilbudsmedarbejder i MT Højgaard Danmark - Tømrer Øst.

I Tømrer-Sektionen regner vi typiske fagentreprisetilbud i størrelsen 5-150 millioner kroner, og vi ser lige nu frem til en række store entrepriser med høj kompleksitet. Derfor har vi brug for en dygtig tømrer-tilbudsberegner, som altid stræber efter at regne den bedste pris vurderet på flere parametre. Din daglige base bliver på hovedkontoret i Søborg, men du kommer til at regne tilbud på projekter lokaliseret på hele Sjælland. 

Opgaver og ansvarsområder

Med reference til kalkulationschefen bliver du en del af et mindre team af tilbudsberegnere, som har et tæt samarbejde med kollegerne fra produktionen. Du vil som tilbudsberegner bidrage til tilbuds- og kalkulationsarbejdet på total-, hoved og fagentrepriser, hvor du har det indgående kendskab til de enkelte delelementer i tilbudsberegningerne, men det samlede tilbudsprojekt er altid i tæt samarbejde kalkulationschef og den sagsansvarlige i produktionen. Gennem din erfaring ved du, hvad der skal til for at vinde opgaver i markedet, og du er vant til at arbejde struktureret og målrettet med kunder og tilbud.

Dine primære opgaver bliver at:

  • gennemgå udbudsmateriale, risikovurdere
  • administrere udbudsdokumenter og rettelsesblade
  • sikre fremdriften i tilbudsprocessen
  • indhente tilbud på leverancer og underentrepriser
  • forståelse for akkorder inden for tømrer og snedkerarbejder
  • opmåle og kalkulere tilbudssager, eventuelt i samarbejde med en kollega
  • præsentation af tilbuddet
  • sagsoverdragelse og sparre omkring udførelsesmetoder med vores produktionsledere
  • assistere produktionsledere i kontraherings- og udførelsesfasen

Om dig

Vi forestiller os, at du er uddannet tømrer. Derudover kan du have en byggeteknisk baggrund eller anden relevant uddannelse, baggrund, såsom bygningskonstruktør, byggetekniker, ingeniør eller lignende. Det er ideelt, hvis du har 3-5 års praktisk erfaring og har arbejdet med akkorder og materialeindkøb.

Du har gode kommunikationsevner og formår at få andre til at arbejde mod samme mål. Du er fagligt seriøs og kvalitetsbevidst, du arbejder systematisk og planlægger dine opgaver og formår at følge dem til dørs. Du er en erfaren bruger af Word, Excel og Bluebeam. Kendskab til kalkulationsprogrammet Sigma/excact og Revit/ifc vil være en fordel.

Vi tilbyder

I MT Højgaard vil du blive en del af en organisation med et højt fagligt kompetenceniveau. Vi har masser af inspirerende og komplekse opgaver, som du bliver en del af, og dine kolleger er både ambitiøse og kompetente. Derudover er der rig mulighed for at blive videreuddannet og udvikle dig fagligt med udgangspunkt i din egen personlige udviklingsplan.

Ansøgning

Vil du vide mere, så kontakt Kalkulationschef, Søren Sten Madsen på +45 2270 9373
Vi ser frem til at modtage dit CV og ansøgning. 

Vi holder løbende samtaler med henblik på snarlig tiltrædelse.

Hos MT Højgaard Danmark kombinerer vi viden med godt håndværk, og samarbejde er vores vigtigste byggemateriale. Sådan har det været i mere end 100 år.