Jobdetaljer

Ansøg nu


Henvis job: Send til en ven
  • Del dette på Facebook
  • Del dette på LinkedIn

Tilføj Tilføj til Gemte job

Tilbage

Studentermedhjælper til Kalkulation i MT Højgaard Danmark

Kunne du tænke dig at prøve kræfter med beregning af nogle af Danmarks største byggesager?

I MT Højgaard Danmark søger vi lige nu en engageret studentermedhjælper, der har lyst til at indgå i vores fagligt stærke team; Salg og Tilbud.

Om stillingen 

Som studentermedhjælper hos Salg og Tilbud vil dine arbejdsopgaver blive, at hjælpe med at danne grundlaget, for det tilbud vi sender til bygherren.

Der vil være mulighed for at prøve kræfter med mange af de opgaver, vi sidder med på kalkulations-delen af tilbudsprojekter og måske afsøge nye områder inden for dine interessefelter, Du vil derfor få gode muligheder for at udvikle dig og samle erfaringer til din fremtidige karriere.

Dine arbejdsopgaver vil typisk bestå af, at:

  • gennemgå og analysere tegninger og beskrivelser
  • gennemgå, kvalitet-sikre og oprette tilbudslister
  • kontakte underleverandører
  • indhente og kvalitets-sikre priser fra underleverandører
  • deltage i statusmøder og risiko-workshops
  • trække mængder af modeller
  • ad hoc- opgaver (fx opdatering af interne skemaer)

Vi søger dig, der:

  • er i gang med en relevant videregående uddannelse (Bygningskonstruktør eller lign.)
  • har interesse i tal, data og ”købmandsdelen” af et byggeri
  • føler sig hjemme i Excel, eller gerne vil være det
  • er engageret, grundig og løsningsorienteret
  • har gode samarbejdsevner

Det er en fordel, hvis du har erfaring med noget af det ovenstående, men det vigtigste er, at du har mod på at lære det.

Om afdelingen

Du vil blive en del af vores team, hvis overordnede opgave er at prissætte alle bekendte og ubekendte elementer i et projekt. Vi har et behageligt arbejdsmiljø, med en afslappet tone, hvor vi går højt op i trivsel og arbejdsglæde, og du vil derfor få de rette forudsætninger for at udvikle dig både fagligt og personligt.

Vores team består lige nu af 6 fuldtidsmedarbejdere, der alle hjælper og støtter hinanden i det daglige arbejde.

Arbejdstiden vil være ca. 15 timer om ugen fordelt på minimum 2 dage, men vi er fleksible med hensyn til at tilrettelægge arbejdstiden, og vi er indstillet på, at du holder fri i eksamensperioder. Arbejdsstedet er i Søborg.

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Kalkulationschef Jacob Gelman på telefon +45 2270 5607.
Vi ser frem til at modtage dit CV og en kort præsentation af dig selv.

Hos MT Højgaard Danmark arbejder vi med balance mellem høj faglighed og høj trivsel. Mellem handlekraft og omtanke. Mellem frihed til at udvikle sig og ansvar for at få tingene til at ske. Balance mellem det at have travlt, men samtidig have det sjovt og godt. Det, at være et individ, men samtidig kunne samarbejde i et team. Mød os på mth.dk