
Projektchef: du tager styringen på jordentrepriser og forfølger egne projektideer
Trives du med at have det skarpe overblik og med at få projektdeltagere – hvad enten de er fra dit eget eller andre firmaer - til at skabe fælles resultater? Hvis ja, så får du her muligheden for at få styringen af Jordentreprisen på infrastruktur-og energiprojekter i Jylland.
Vi vil også gerne have dig med i vores tilbudsfaser. Det kan være i form af, at du udbygger et nicheområde, eller ved at du opsøger tidligere bygherrerelationer for at skabe nye projektsamarbejder.
”Hos os kan du jagte dine ambitioner: hvis du har interesse i fx kabelnedlægning eller energiprojekter, så har vi kompetencerne til at løfte opgaven. Vi bygger efter den bedste ide og den kommer ikke nødvendigvis fra den, der har den højeste titel”, udtaler din kommende leder, Casper Gram, Områdechef, Jord og Ledninger Vest.
Din hverdag: du styrer byggesager fra 25 -500 mio. kr.
Der er mange projekter, som du kan blive koblet fx vores infrastrukturprojekter på E45, et stort projekt for en international kunde, Viborg Psykiatri, flere energiprojekter samt vores nyligt vundne, store ordre med nye kaserner til Forsvaret.
Du bliver en del af et velfungerende projektteam, der håndterer infrastruktur- og energiprojekter.
Dine primære arbjdsopgaver bliver at:
- afholde bygge- og statusmøder
- sikre økonomistyring i klar forventningsafstemning med underentreprenør
- planlægge og koordinere opgaver
- sikre overholdelse af kvalitets-, miljø- og sikkerhedskrav
Derudover deltager du også i tilbudsgivninger samt får ansvar for sikring af rettidigt og godt projektgrundlag for projektudførelsen efterfølgende.
Du bliver tilknyttet vores kontor i Risskov, eller Aalborg men i det daglige vil du sidde på byggepladserne.
Kan du sige ja til vores projektkultur og styrken i den?
En af styrkerne ved at arbejde i MT Højgaard Danmark er vores evne til at samarbejde på tværs af organisationen. Og at vi har størrelsen, kompetencerne og erfaringen til at gennemføre et vellykket projekt til aftalt tid, pris og kvalitet. Altid med udgangspunkt i et tæt sammenhold og et godt samarbejde med kunden, eksterne rådgivere og leverandører
Silotankegang, hvor enhver kun har fokus på eget område, er ikke vejen frem hos os. Derfor vil du opleve, at vi ikke har sektioner med egne mål eller pengekasser. Vores vigtigste mål er at skabe gode projekter, og det gør vi som én samlet virksomhed.
Om dig
Du arbejder måske allerede i dag med store entrepriser, og har gerne nogle års erfaring med ledelse af både fag- og hovedentrepriser. Din faglighed skal gerne være inden for jord-, kloak- og belægningsarbejder, så du kan agere som god faglig sparringspartner. Vi forestiller os, at du er uddannet ingeniør eller bygningskonstruktør og har en bred byggeteknisk, økonomisk og lov-givningsmæssig indsigt. Erfaring med projektteamansvar ser vi som et plus.
Ansøgning
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Casper Gram, Områdechef, Jord og Ledninger Vest på telefon +45 2270 9903.
Vi ser frem til at modtage dit CV via ansøgningslinket og afholder løbende samtaler med henblik på snarlig tiltrædelse.
Hos MT Højgaard Danmark arbejder vi med balance mellem høj faglighed og høj trivsel. Mellem handlekraft og omtanke. Mellem frihed til at udvikle sig og ansvar for at få tingene til at ske. Balance mellem det at have travlt, men samtidig have det sjovt og godt. Det, at være et individ, men samtidig kunne samarbejde i et team. Mød os på mth.dk