5-1600px%20(2).jpg)
Kalkulatør – du kan præge dit job og retningen for vores fagområde
Din kommende kollega er god til at regne den ud, men vi kan sagtens bruge endnu en dygtig kalkulatør til vores fagområde Jord i MT Højgaard Danmark. Der er godt gang i spændende anlægsprojekter rundt om i Jylland/på Fyn. Har du lyst til at lave kalkulationer inden for Jord-området - og eventuelt kombinere jobbet med projektlederopgaver - så hører vi gerne fra dig.
”Jobbet som kalkulatør er særligt spændende, da jeg er den første til at håndtere indkommende udbudsmateriale. Min hovedopgave er at omsætte det komplekse udbudsmateriale til klare kalkulationer. Det sikrer, at projektlederen aldrig er i tvivl om byggeriets omfang, når vi vinder opgaverne”, fortæller din kommende kollega.
Vi ønsker at skabe et relevant job for dig
Det betyder også, at du får indflydelse på, hvordan jobindholdet sammensættes. Hvis du fx ønsker en vekselvirkning i din hverdag, kan det være i form af projektlederopgaver halvdelen af tiden.
I forhold til kalkulationsdelen består opgaverne primært af at:
- kalkulere jord/kloak- og belægningsopgaver
- indhente tilbud ved underentreprenører og leverandører
- lave mængdeudtag ud fra tegninger og besigtigelse af det område på byggepladsen, hvor man skal arbejde
- indgå i dialog med rådgivere og øvrige afdelinger i MT Højgaard Danmark
- være ansvarlig for projektering og tidsplanlægning
- sammensætte større, komplekse tilbud indeholdende flere faggrupper
Der kan også være opsøgende arbejde til Jordafdelingen, afhængig af dit netværk og dine interesser. Fx kontakt til underentreprenører og samarbejdspartnere fra dine tidligere jobs.
Du bliver en del af et team, hvor vi trives fagligt og socialt. Vi ønsker at vokse fra nuværende størrelse, og du får indflydelse på hvilke opgaver, vi byder på.
Vi har kontor i Aalborg, Risskov ved Aarhus og i Odense, så angiv gerne din præference ift. arbejdssted. Dit arbejdsliv og privatliv skal naturligvis kunne hænge sammen.
Din profil: Du er fagligt velfunderet og brænder for arbejdet med egenproduktion
Vi søger dig, der gerne har erfaring som kalkulatør. Det vigtigste for os er dog, at du har erfaring med jordopgaver og forstår processen heri ift. øvrige anlægsarbejder. Din baggrund kan for eksempel være ingeniør eller projektleder, der ønsker variation i opgaverne. Kommer du med en håndværksmæssig baggrund som f.eks. kloakmester eller formand, hører vi også gerne fra dig.
Du har gerne erfaring med værktøjet SIGMA, hvis ikke sørger vi selvfølgelig for oplæring i dette.
Du anser dig selv som god til at strukturere opgaver og værdsætter muligheden for god sparring med kolleger i og udenfor afdelingen.
Kan du genkende dig selv i vores værdier?
Din faglighed og samarbejdsfokus er vores konkurrencekraft.
“Alle ønsker da at samarbejde”, tænker du måske? Her vil vi stille dig to spørgsmål:
Er du så rutineret og dygtig, at du ikke behøver lære mere? Og vil du, når du skal være ærlig over for dig selv, helst bare sidde fordybet bag din computer, og undgå at blive inspireret og udfordret af andre?
Hvis svarene er ja, så overvej om du vil trives hos os. Du får selvfølgelig tid til fordybelse, men vi forventer, at du i din hverdag også sparrer med andre dygtige fagspecialister. Dermed sætter I sammen jeres præg på projekterne.
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte din kommende chef; Områdechef, Jord og Ledninger Casper Gram på tlf.: 2270 9903. Du søger jobbet, ved blot at sende dit CV via ansøgningslinket.
Hos MT Højgaard Danmark arbejder vi med balance mellem høj faglighed og høj trivsel. Mellem handlekraft og omtanke. Mellem frihed til at udvikle sig og ansvar for at få tingene til at ske. Balance mellem det at have travlt, men samtidig have det sjovt og godt. Det, at være et individ, men samtidig kunne samarbejde i et team. Mød os på mth.dk