.jpg)
Projektchef til nogle af Sjællands mest spændende betonprojekter
Hvis du brænder for anlægskonstruktioner og har flere års erfaring med projektledelse, kan du bringe begge dele i spil hos os: Vi er MT Højgaard Danmark, en af Nordens førende bygge-og anlægsvirksomheder. Vi har en stærk pipeline og ser fortsat ind i en række tilbud på betonprojekter med høj kompleksitet. Derfor har vi brug for en projektchef. Er det dig?
Din hverdag: du går forrest og har det overordnede ansvar for egne projekter og projektteam
Som projektchef bliver du en del af det fagområde, hvor vi udfører anlægsbetonkonstruktioner i egenproduktion på Sjælland og Lolland Falster. De typiske opgaver er multidiciplinære anlægsprojekter for offentlige kunder med in situ betonarbejder som broer og tunneller indenfor både vej og bane. Der vil du stå i spidsen for vores samlede projektteam samt sikre den konstruktive dialog mellem alle projektets parter.
Din faglighed skal styrke de kompetencer, som allerede er i vores fagområde. Du bliver del af vores vækststrategi, når du udvælger og vinder projekter samt efterfølgende står i spidsen for dem. Alt efter din faglige erfaring får du også muligheden for at blive koblet på et igangværende projekt.
Din kommende leder Peter Falk fortæller:
"For mig er det kendetegnende for en god projektchef, at man besidder en høj faglighed, alsidighed og empati. Høj faglighed er vores konkurrenceparameter. Alsidighed betyder for mig, at man ser værdien i at deltage i alle led i projektprocessen. fra idéstadie til tilbudsgranskning, udførelse og afleve-ring. Empati fordi mit slogan er, at vi ”bygger på dialog” såvel internt med medarbejderne og andre fagområder i MT Højgaard Danmark. Samt eksternt med bygherre og underentreprenører. Vi går ind i projekterne for at skabe gode løsninger for alle, også hvis uenigheder opstår undervejs. Det mindset skal du kunne se dig selv i, når du arbejder som projektchef hos mig”.
Dine vigtigste arbejdsopgaver er:
- projektledelse af medarbejdere på egne projekter og i eget team
- ansvar for hele entreprisen: egenproduktionsopgaver, planlægning, styring af sagsøkonomi og byggepladsledelse samt at sikre overholdelse af kvalitet, miljø- og sikkerhedskrav
- udarbejdelse og ansvar for tilbudsgivningen
- ansvar for sikring af rettidigt og godt projektgrundlag for udførelsen
- månedlig gennemgang af projekter ift. prioritering, økonomi, tidsplan, ressourcer m.m.
- deltagelse på byggemøder, opfølgningsmøder samt ledermøder
- håndtering af specialsager, når det kræves
Du får din gang ude på projekterne. I tilbudsfaserne har du vores kontor i Søborg som din base.
Din profil: du er stærkt fagligt funderet og brænder for arbejdet med beton
Vi forestiller os, at du er uddannet ingeniør, bygningskonstruktør eller tilsvarende med mindst 10 års erfaring med støbning af beton. Du har en bred byggeteknisk, økonomisk og lovgivningsmæssig indsigt. Du er vant til at have personaleansvaret for produktionsledere og formænd. Erfaring med akkordforhandling er en fordel.
Ellers kigger vi efter dig, der:
- har en synlig og motiverende ledelsesstil og er kendetegnet ved et stort drive og en løsningsorienteret tilgang til problemstillinger
- værdsætter godt kollegaskab, og gerne går en ekstra mil for at sikre det gode samarbejde på byggepladsen – og forventer, at dine medarbejdere gør det samme
- ved, hvad der skal til for, at projektet bliver en succes og ved, at projektets succes afhænger af teamet som helhed
Ansøgning
Det er nemt at søge: du mailer blot dit CV via ansøgningslinket.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte din kommende leder Områdechef, anlægskonstruktioner Peter Falk på tlf.: +45 2270 9185.
Hos MT Højgaard Danmark arbejder vi med balance mellem høj faglighed og høj trivsel. Mellem handlekraft og omtanke. Mellem frihed til at udvikle sig og ansvar for at få tingene til at ske. Balance mellem det at have travlt, men samtidig have det sjovt og godt. Det, at være et individ, men samtidig kunne samarbejde i et team. Mød os på mth.dk