Jobdetaljer

Ansøg nu


Henvis job: Send til en ven
  • Del dette på Facebook
  • Del dette på LinkedIn

Tilføj Tilføj til Gemte job

Tilbage

Tilbudsleder: vil du være med til at vinde tværfaglige anlægs- og energiprojekter? Og trives du med at styre tilbudsprocessen i tæt samarbejde med dygtige fagspecialister og samarbejdspartnere?

-hvis ja, så får du her muligheden hos en af Danmarks største entreprenørvirksomheder: MT Højgaard Danmark. Vi søger lige nu en ekstra tilbudsleder til vores tilbudsteam, Anlæg og Energiprojekter, på Risskov kontoret.  Vi har ambitioner og leder efter dig, som kan være med til at indfri dem.

Du får en hverdag tæt på vores kommende projekter:

”Du lykkes i jobbet, når du forstår at spørge ind og lytte til de fagpersoner og samarbejdspartnere, som tilbuddet berører. Du formår at gennemskue, hvor du skal lægge dit fokus og dykke ned i detaljen, samtidigt med du sikrer fremdriften i tilbudsprocessen og får bundet det samlede tilbud sammen”. Udtaler din kommende leder Andreas Bjerregaard.

Som tilbudsleder har du en projektnær stilling, hvor du koordinerer og samler flere fagområders bidrag til en samlet tilbudsafgivelse. Det er dig, som er ansvarlig for at pris, tidsplaner, projektroller og juridiske aspekter hænger sammen i de tilbud, vi afgiver, ved at inddrage de rette personers kompetencer løbende gennem tilbudsprocessen. Derudover bruger du din tid på eget kalkulations- og tilbudsarbejde. Du koordinerer med eksterne samarbejdspartnere, fx underentreprenører og rådgivere, og skaber generelt et overblik over deadlines og faglig kvalitet i tilbudsprocessen.

Kunderne er både offentlige og private bygherrer, og projekterne er ofte nogle af de helt store i den danske bygge-/anlægsbranche. MT Højgaard Danmark indgår også en del partnerskaber, hvilket tilføjer kompleksitet og spændende læring til vores tilbudsfaser. Projekterne kan desuden være internationale, hvor arbejdssproget er engelsk.

Du refererer til vores tilbudschef, Andreas og sammen med ham, får du stor indflydelse på tilrettelæggelsen af tilbudsarbejdet i Anlæg og Energi Vest. Afhængigt at lyst og evner får du mulighed for at deltage i opsøgende salgsarbejde - hvis du har et nicheområde eller netværk, som du brænder for.

Du får et job i en velfungerende tilbudsafdeling med et godt kollegaskab og i en virksomhed med en positiv samarbejdskultur. Fungerer du bedst i en virksomhed, hvor holdninger og værdier ikke bare er tilfældige ord, men faktisk betyder noget i dagligdagen – så er MT Højgaard Danmark stedet for dig.

Om dig

Du har et godt overblik, er god til at organisere, og er først tilfreds når ”klaveret spiller”. Du er tydelig og dygtig til at kommunikere i både skrift og tale, og har en god fornemmelse for at få et samarbejde til at fungere. Du er en god netværker – samarbejdspartnerne er mange, og en udadvendt og kontaktskabende natur er en nødvendighed i jobbet.

Fagligt har du et godt kendskab til bygge-/anlægsbranchen og til tilbudsarbejde fx fra en tidligere funktion som tilbudsleder/beregner. Du har en byggeteknisk uddannelse og gerne kendskab til Sigma. Du har erfaring med at analysere bygherrens behov og krav ud fra et udbudsmateriale, gerne i store udbud.

Kan du genkende dig selv i vores værdier? 

Din faglighed og vilje til samarbejde er vores konkurrencekraft.

“Alle ønsker da at samarbejde”, tænker du måske? Men stil dig selv to spørgsmål:

Er du så rutineret og dygtig, at du ikke behøver lære mere? Og vil du, når du skal være ærlig over for dig selv, helst undgå at blive udfordret af andre?

Hvis svarene er ja, så overvej, om du vil trives hos os. Du får selvfølgelig tid til fordybelse, men vi forventer, at du ofte sparrer og arbejder tæt sammen med andre dygtige fagspecialister og partnere, så I sammen lykkedes med projekterne.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage dit CV via ansøgningslinket. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Tilbudschef Andreas Bjerregaard på tlf. +45 2270 3866. Vi inviterer løbende til samtale, så send gerne dit CV hurtigst muligt.

Hos MT Højgaard Danmark skaber vi de rum, vi lever, arbejder og bevæger os i. Vi kombinerer vores viden med godt håndværk, og samarbejde er vores vigtigste byggemateriale. Sådan har det været i mere end 100 år. Mød os på mth.dk.