Bliv praktikant indenfor teknik og commissioning og sæt strøm til din karriere
Er du klar til at kickstarte din karriere i bygge- eller anlægsbranchen? Så kan vi tilbyde dig et fantastisk uddannelsesforløb, hvor du får mulighed for at lære af de dygtigste.
MT Højgaard Danmark har vundet mange spændende bygge- og anlægsprojekter de seneste år, og vi søger nu praktikanter med teknisk snilde, der vil hjælpe med at få bygningerne til at fungere i praksis. Leder du efter en praktikplads, hvor din udvikling starter på din første arbejdsdag? Så er der plads til dig på vores team i Teknik & Commissioning-afdelingen.
Udvikling af dine kompetencer er centralt for os
Som praktikant hos MT Højgaard Danmarks Teknik & Commissioning-afdeling, vil vi udvikle dine kompetencer indenfor tekniske installationer, projektledelse samt samspillet mellem de tekniske installationer.
Dine primære arbejdsopgaver bliver at:
- deltage i tidsplans- og koordineringsmøder for at sikre at projektet gennemføres inden for de givne rammer.
- arbejde med rapporteringsfunktionerne, så informationerne kommer frem til relevante entreprenører og projektledere.
- hjælpe til med staderegistrering.
- deltage i opfølgning via tilsyn på de tekniske installationer.
Vores mål er, at udvikle din viden, færdigheder og
kompetencer. Derfor vil vi inddrage disse emner i praktikperioden for at udvide
din tekniske horisont mest muligt:
- Kvalitetsstyring
- Tidsstyring
- Økonomistyring
- Dokumentstyring
- Commissioning-arbejde
Mulighed for ansættelse efter endt praktik
I MT Højgaard Danmark har vi en god tradition for at forlænge samarbejdet med vores praktikanter efter endt praktik. Så hvis du er interesseret i at blive som studentermedhjælper, og det passer med vores projekter, er der mulighed for, at din praktikperiode kan munde ud i en ansættelse.
Du kan læse mere om at være i praktik i MT Højgaard på mth.dk/praktik.
Ansøgningsprocessen
Lyder praktikopslaget som noget for dig, kan du straks sende os din ansøgning og CV. Undervejs i ansøgningsprocessen vil du blive bedt om at prioritere i hvilken landsdel og i hvilken periode, du ønsker at komme i praktik.
Vi læser løbende modtagne ansøgninger, og vi tager direkte kontakt til dig, hvis et af vores projektteams ser et match med din profil. Hvis ét af projekterne finder din profil interessant, kan du forvente at få svar inden for fire til seks uger, efter du har sendt din ansøgning. Hvis du ikke kommer i betragtning til en praktikantstilling, vil du først få afslag, når vi er færdige med at rekruttere til alle projekter. Dette sker typisk i januar måned.
Vi ser frem til at modtage og læse din ansøgning og CV. Vores stillingsopslag er åbent, så længe vi har projekter, der søger praktikanter.
Hos MT Højgaard Danmark skaber vi de rum, vi lever, arbejder
og bevæger os i. Hvis du har talent, er arbejdsom og evner at gribe nye
muligheder og føre dem ud i livet, så er en karriere hos MT Højgaard Danmark måske
noget for dig.
Besøg os på mth.dk, LinkedIn, Instagram og Facebook.