Ansøg nu
Eller ansøg med disse andre kilder
Brugsvilkår


Henvis job: Send til en ven
  • Del dette på Facebook
  • Del dette på LinkedIn

Tilføj Tilføj til Gemte job

Tilbage

 

 

Serviceleder til Lindpro i Aalborg

Trives du med mange bolde i luften? Kan du styre serviceopgaver sikkert i mål i en af Danmarks største teknik- og servicevirksomheder? Så er det måske dig, vi mangler…..

Til nyoprettet stilling søger Lindpro en ambitiøs og relationsskabende serviceleder med stort drive til at styre serviceopgaver i Aalborg.

Jobbeskrivelse

Som serviceleder får du blandt andet ansvaret for at opretholde gode kunderelationer og drive salg til vores eksisterende kunder i lokalområdet.

Din dagligdag kommer til at være en palette af forskelligartede opgaver, så det er vigtigt, at du trives med stor afveksling og selvstændighed i jobbet.

Det ene øjeblik er du i gang med serviceopgaver, projektstyring og opfølgning, mens du det næste øjeblik er i gang med tilbudsberegning, materialebestilling eller fakturering. Og hele tiden har du dine kunders behov for øje og forstår at koordinere medarbejderressourcerne på en motiverende måde, så tilfredsheden blandt både medarbejdere og kunder opretholdes på et højt niveau.

Faglig profil

Du har en relevant el-teknisk baggrund og gerne uddannet el-installatør eller maskinmester, kombineret med flere års erfaring fra branchen.

Har du erfaring inden for Industri, er det en fordel men ikke et krav. Du har måske arbejdet som serviceleder i en anden virksomhed eller på anden måde dokumenteret ledelseserfaring og forstår at motivere dine medarbejdere. Med dit stærke lokalkendskab og netværk skaber du gode salgsresultater, og du har et konstant fokus på pleje af dine kunderelationer.

Personlig profil

Din energi og dit gode humør smitter af på de opgaver og mennesker, du omgiver dig med. Du er målrettet og tager et stort ejerskab for dine opgaver.

Du er desuden kvalitetsbevidst og lægger vægt på ordentlighed i udførelsen af dit arbejde, så aftaler gennemføres rettidigt og tilfredsstillende. Det er afgørende for succes i jobbet, at du arbejder selvstændigt og struktureret ligesom dine gode samarbejdsevner gør dig i stand til at kommunikere problemfrit med alle niveauer af medarbejdere og alle kundetyper.

Vi tilbyder

• En spændende og udfordrende lederstilling i en dynamisk og udviklingsorienteret virksomhed

• Gode muligheder for faglig og personlig udvikling

• Godt arbejdsmiljø med frihed under ansvar og plads til forskellighed

• Gensidige krav og forventninger med vægt på loyalitet, etik og ansvarsfølelse

• Attraktive løn- og ansættelsesvilkår med sundheds- og pensionsordning

• Arbejdsstedet vil primært være i Aalborg

• Kørekort B

Ansøgning

Vi afholder løbende samtaler, så send din ansøgning og dit CV snarest via Ansøg knappen øverst til venstre i jobannoncen.

For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte Kenneth Ellemann-Mortensen på telefon 52150953, mail kelm@lindpro.dk  

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og til at byde dig velkommen som vores nye kollega.

Lindpro er en af Danmarks største teknik- og servicevirksomheder med hovedafdeling i Glostrup og mere end 20 afdelinger fordelt over hele landet.

Hos Lindpro får du mulighed for at arbejde med spændende løsninger inden for el-installation, brand- og tyverisikring, velfærdsteknologi, entreprise, landsdækkende og lokal service, VVS, Hard Facility Management, energioptimering og andre tekniske fagområder.

Lindpro beskæftiger omkring 1000 medarbejdere og har datterselskabet Arssarnerit i Grønland. Det er mennesker, der driver udvikling. Det gælder også i Lindpro, og vi er stolte af vores medarbejdere. Læs mere om os på www.lindpro.dk